Café Bryggeriet

← Tilbage

Café Bryggeriet

tirsdag den 25. februar 2025

Bedømmelse: 🍺🍺🍺🍺🍺

Quote fra lokal

Mine forældre er rige (mand fra Charlottenlund)

Beskrivelse

Det var længe siden, vi sidst havde besøgt et brunt værtshus, men nu var tiden endelig kommet. Denne aften var vi alle klædt i suit og fint tøj, da vi tidligere på aftenen havde været til en aften med poker og monopoly. Vi var klar til at afslutte natten i stil.

Vi kom sent ud af døren og satte kursen mod bodegaen først omkring klokken 02 om natten. Café Bryggeriet var det eneste sted, der stadig havde åbent, og det blev vores sidste stop for aftenen.

Da vi trådte ind, var der ikke mange mennesker til stede. Et par unge sad og drak øl og så ud til at være meget trætte. I baggrunden spillede værtshuset Medina-musik, hvilket gav stedet en afslappet og nostalgisk atmosfære. En af de unge, der sad der, fortalte os stolt, at han var rig, fordi hans forældre kom fra Charlottenlund. Det var en kommentar, der fik os til at smile.

Øllene kostede 27 kr for en flaske Grøn Tuborg, hvilket var en fair pris for en sen nat. Stemningen var afslappet og hyggelig, og der var ikke særlig meget røg i luften - måske fordi der ikke var så mange mennesker til stede.

Vi nød aftenen og fik endda en af de ansatte til at tage et polaroidbillede af os alle sammen i vores suits. Det var en perfekt afslutning på en fantastisk aften. Café Bryggeriet var et hyggeligt sted at slutte natten, men vi er enige om, at vi nok ikke vender tilbage igen.

På vejen hjem besluttede vi os for at stoppe ved Enghaveplads for at få en durum. Her mødte vi en ægte Karen i vores egen alder - noget, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve. Hun var meget sur over, at durum-manden ikke kunne give hende pengene tilbage på kortet, og skabte sig helt vildt. Hun tog kontanterne, som durum-manden havde givet hende, og kastede med dem. Hun blev ved med at sige 'Hvem har ringet dig op?' hver gang nogen prøvede at tale til hende. Til sidst fik vi sendt hende ud, og vi kunne endelig nyde vores durum i fred.